Grønt Flag – Grøn Skole


Er skolen tilmeldt Grønt Flag – Grøn Skole, får man adgang til undervisningsmateriale til hvert klassetrin, der er tilpasset læringsmålene i forskellige fag på hvert klassetrin.

Man kan også tilmelde en enkelt klasse og hente gratis inspiration. Der er også konkrete forslag til, hvordan eleverne kan arbejde med projektopgaven inden for hver af de ti bæredygtige temaer.

Vand er et af de ti temaer i Grønt Flag Grøn Skole. I kan tilpasse jeres arbejde med vand som emne, så det let kan indgå i Grønt Flag konceptet ved en senere lejlighed. I kan se, hvilke kriterier der er for at opfylde kravene til arbejdet med vand her: Kriterier for vand. (Link: http://www.groentflag.dk/indhold/grundskolen/temaer/vand/krav-til-vand.aspx)

Hverdagens kemi er et andet tema. Herunder kan I arbejde med, hvad det betyder for drikkevandet, hvis man sprøjter i haverne. Læs kriterier for hverdagens kemi. (http://www.groentflag.dk/indhold/grundskolen/temaer/hverdagens-kemi/krav-til-hverdagens-kemi.aspx)

Det er FriluftsRådet, der står bag Grønt Flag Grøn Skole.