Undgå pesticider i drikkevandet


Baggrund:

Beskyttelse af drikkevandet er et væsentligt tema. Mange haveejere bruger sprøjtemidler uden at kende til det. Det udgør en trussel mod grundvandet under haverne. I kan lære børnene, hvordan man dyrker haver uden at bruge sprøjtemidler.

Kommunen har pålagt flere vandværker at minimere risikoen for forurening ved for eksempel at lave informationskampagner, forbyde sprøjtning eller finde alternative grundvandskilder, hvor der ikke er sprøjtet. Trustrup-Lyngby Vandværk skal for eksempel lave en informationskampagne om sprøjtefrie haver

Landbruget er desuden underlagt begrænsninger i brugen af gødning og sprøjtemidler. Vandcenter Djurs har købt et stykke jord nord for Grenaa, hvor der plantes skov for at beskytte drikkevandskilden nedenunder.

Der bruges ingen pesticider til skovdrift, og grundvandet er dermed beskyttet mod forurening. Alternativet var at pålægge landbruget yderligere restriktioner eller flytte vandboringerne.

I Auning er man blevet pålagt at flytte boringerne længere væk fra beboelse. Nu er Auning Vandværk gået sammen med en række vandværker fra Allingåbro, Øster Alling, Vivild, Hevring, Holbæk, Lystrup St., Nørager og Udbyhøj om at bygge et helt nyt fælles vandværk.

De vil placere nye boringer i Løvenholm Skoven, hvor vandet aldrig har været påvirket af pesticider.

Undervisningsmaterialer:

Hvis I vil sætte fokus på beskyttelse af drikkevandet, er der flere inspirationskilder og undervisningsmaterialer:

Fumle – en helt med hakkejern.
Målgruppe 1.-7. klassetrin.
Der er en kort animationsfilm og et spil, hvor børnene skal svare på multiple choice spørgsmål. Det er udviklet af 12 midtjyske kommuner, blandt andet Norddjurs Kommune.

Film på YouTube:
https://www.youtube.com/watch?v=OaUXlvrqFOU&feature=youtu.be
Online spil:
http://www.fumlespillet.dk/

Spillet kan desuden downloades som app til Android og Iphone/Ipad.

Pixibog om sprøjtefri haver:
http://danskevv.dk/media/80004/pixibog_a4_15032016.pdf
Målgruppe: Haveejere.
Udarbejdet af bl.a. Danske Vandværker og Skanderborg Kommune.

Sprøjtefri have-videoer:
https://www.youtube.com/watch?v=-02O2n4UoyM&list=PL2RkoEwJx8G_Vvfp6rcOUMmvn2q5v3q-f&index=6
Korte videoer på YouTube om, hvordan man bekæmper myrer, ukrudt, mos og snegle uden at bruge pesticider.

Vand i grunden:
http://vandigrunden.dk/
En kampagnehjemmeside fra 2012 om at undgå gift i grundvandet med tips til sprøjtefrie haver, men også med viden om pesticider og en grum historie om dengang, 5000 mennesker døde af kolera i København på grund af smitte i drikkevandet. Kampagnen er udviklet af HOFOR og Glostrup Forsyning.